Benyt vinteren til at opgradere elektronikken i båden
Når båden er taget på land, og sæsonen er slut, begynder nedtællingen til næste forår. Det er det bedste tidspunkt at få styr på elektronikken ombord. I løbet af vinteren kan du lære vores nyeste produkter at kende og se på mulighederne for at opgradere din båd, så du står bedst muligt rustet til næste sæson. Kontakt gerne vores forhandlere, så båden er klar til søsætning.
Brug vinteren, så er du klar til foråret
Mange bådejere venter til foråret med at overveje ny elektronik. Så har installatørerne ofte travlt, og ventetiden kan blive lang. Får du opgraderingen udført i vinterhalvåret, undgår du forårets travleste periode. Du får også tid til at afprøve og lære det nye udstyr at kende, før sæsonen starter. Står båden allerede hos installatøren til service eller vinteropbevaring, kan arbejdet udføres samtidig.
Hvad kan du opgradere?
Vores produktsortiment omfatter flere typer elektronik ombord, både til motorbåde og sejlbåde. Det kan fx være:
- En ny kortplotter med større og skarpere skærm, opdaterede søkort og bedre overblik ved roret.
- En autopilot, der gør lange stræk mere afslappede og giver dig hænderne fri.
- Et nyt stereoanlæg, der giver god lyd ombord på lange sommerdage.
- Anden marineelektronik, fx radar, ekkolod, instrumenter og sensorer, som kan kobles sammen i ét system.
Installatøren kan hjælpe dig med at finde en løsning, der passer til båden, måden du bruger den på, og dit budget.
Hvor kan du opgradere?
Garmin har en række autoriserede installatører, som gerne hjælper dig med service på båden eller har den i vinteropbevaring.
Tilbud, produktudvalg og priser varierer fra installatør til installatør. Kontakt derfor din lokale installatør for at høre, hvad de kan tilbyde dig.
Find din nærmeste Garmin-installatør
Har du ikke allerede en fast installatør, kan du finde en i nærheden via Garmins forhandlersøgning: Find din nærmeste Garmin-installatør her
Sådan finder du en installatør af bådelektronik:
- Åbn Filtre, og vælg kategorien for installatører af bådelektronik under Produktkategori.
- Indtast dit postnummer eller din by, og klik på Søg.
Så får du en liste over installatører tæt på dig og din havn.
Kort fortalt
Opgrader kortplotteren, autopiloten, stereoanlægget eller anden elektronik ombord i vintersæsonen. Hør vores forhandlere/installatører ad for at få forslag til, hvilke produkter der passer bedst til din båd.