Sådan får du en bedre forståelse af din hest med Garmin Blaze

Du vil se din hests målinger i realtid, registrere dens skridt og overvåge, hvordan den restituerer. Du har brug for et stykke udstyr, der kan gøre alt det – og meget mere.

Det er her Blaze™ velværesystemet til heste kommer ind. Denne halebeskytter og sensor er designet til ryttere, hesteejere og trænere, der ønsker så mange oplysninger som muligt om deres hest.

Designet til heste

Blaze velværesystemet til heste har en avanceret optisk pulsmåler til heste, der leverer data under bevægelse og om miljøforhold. Det indeholder en holdbar og vaskbar neoprenindpakning med velcrolukning for effektiv fastgørelse. Denne halebeskytter holder den lette sensor fast på undersiden af hestehalen.

Hvordan fungerer Blaze?

Med Blaze kan du få indsigt i din hests sundhed og form, så du kan træffe mere velinformerede beslutninger om dens trivsel og træning. Få nem adgang til disse indsigter med Blaze smartphone-appen for at holde styr på din hests velvære – eller få vist data på dit håndled med et kompatibelt Garmin smartwatch (kræver Bluetooth®-forbindelse).

Du skal blot fastgøre halebeskytteren – ingen særlig forberedelse af huden er nødvendig – og tilføje din hests oplysninger i Blaze-appen. Opret flere profiler for at spore din flok og få realtidsstatistik for hver hest, herunder puls, skridt, gang, afstand og mere¹.

Vælg derefter én af fire aktivitetstyper – udendørs træning, indendørs træning, restitution og transport – og gå i gang. Se statistik på dit kompatible Garmin smartwatch, når du bruger Blaze-appen fra Garmin Connect IQ™ Store.

Disse data er organiseret i følgende tre kategorier:

Skal din træner følge med, når du rider? Del din hests data via live træningsdata, der kan ses i mobilappen. Når du ikke træner, kan du se din aktivitetshistorik og analysere træningsoplysninger via fuldt interaktive diagrammer og brugerdefinerbare visninger i mobilappen.

Video: Blaze Equine Wellness System

Hvordan gavner Blaze din hest?

Med Blaze får du al den indsigt i din hests træning, form og præstation, du har brug for.

Målingen af hudtemperatur viser dig, hvordan din hests gennemsnitlige hudtemperatur ændrer sig. Aktivitet, miljø, mulig sygdom og meget mere kan alt sammen relateres til din hests hudtemperatur – og funktionen hjælper dig med at holde styr på dens sundhed.

Spekulerer du på, om det er for varmt til en ridetur? Med varmescore behøver du ikke være i tvivl. Funktionen giver den samlede værdi for den aktuelle lufttemperatur og luftfugtighed, og baseret på denne værdi får du at vide, om du bør ride på det pågældende tidspunkt.

Blaze har desuden op til 25 timers batteritid, så du får data fra hver eneste tur.

Du har ledt efter en nem måde at spore din hests sundhed og form. Lås op for disse målinger i dag med Garmin Blaze velværesystemet til heste.

¹Nøjagtigheden af estimater kan variere på grund af flere faktorer, såsom pasform, fysiske karakteristika og aktivitetsintensitet.

Bluetooth-navnet og de dertilhørende logoer er registrerede varemærker tilhørende Bluetooth SIG, Inc., og enhver brug heraf af Garmin foregår under licens.