SIDST OPDATERET: 30. april 2009

Garmin®’s erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for
produkter og applikationer

Garmin lægger vægt på beskyttelse af personlige oplysninger og ønsker, at du skal være bekendt med, hvordan vi indsamler, anvender og videregiver dine personlige oplysninger, når du bruger vores applikationer.

Denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver vores praksis i forbindelse med oplysninger, som vi indsamler via vores produkter og applikationer, via en brugerkonto, der er registreret på myGarmin.com, eller når du interagerer med vores supportmedarbejdere. I den udstrækning, vi behandler oplysninger for hvilke der kræves samtykke under gældende lov, anmoder vi dig om et sådant samtykke. Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage. Andre Garmin-websteder, eller visse aktiviteter på andre websteder med relation til Garmin, følger en anden praksis for beskyttelse af personlige oplysninger end den, der gennemgås nedenfor. Vi anbefaler, at du kontrollerer erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger på hvert Garmin-websted, du besøger. Du kan få mere at vide om vores generelle online-praksis på http://www8.garmin.com/privacy/.

Vi lægger vægt på at håndtere oplysninger, som vi modtager fra det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og Schweiz, i overensstemmelse med Safe Harbor-principperne. Som en bekræftelse på vores engagement har Garmin International, Inc. med hovedkvarter i staten Kansas i USA forpligtet sig til at leve op til EU's/USA's Safe Harbor-principper. Vores Safe Harbor-certificering kan findes på: http://web.ita.doc.gov/safeharbor/SHList.nsf/f6cff20f4d3b8a3185256966006f7cde/6a6aad8419dfee44852571e1007a9275?OpenDocument&Highlight=2,garmin. Yderligere oplysninger om Safe Harbor-programmet findes på USA's handelsministeriums websted på http://www.export.gov/safeharbor.

1. HVILKE TYPER OPLYSNINGER INDSAMLER GARMIN

Vi indsamler grundlæggende to typer oplysninger: Personlige oplysninger og ikke-personlige oplysninger.

A. Personlige oplysninger: Vi indsamler de personlige oplysninger, der bruges i forbindelse med din myGarmin.com-konto, eller når du kontakter vores kundeservicecenter - f.eks. dit navn, din adresse, dine telefonnumre, e-mail-adresser eller kontooplysninger. Vi kan kombinere de oplysninger, som du angiver i forbindelse med din konto, med oplysninger, som vi indsamler fra vores produkter eller applikationer, eller som vi modtager fra tredjeparter, med henblik på at levere applikationer og tjenester til dig og forbedre kvaliteten af vores produkter og applikationer. Vi kan også indsamle personlige oplysninger, når du bruger vores produkter eller applikationer eller aktiverer funktionerne på et af vores produkter, f.eks. nüvifone™ eller en personlig navigationsenhed. Sådanne personlige oplysninger kan omfatte positionsoplysninger, der er indsamlet fra trådløse enheder eller mobiltelefonmaster. Du kan også frivilligt angive personlige oplysninger, når du giver feedback på interessepunkter, indsender anmeldelser eller kommenterer indhold, der er licenseret af Garmin.

B Ikke-personlige oplysninger: Garmin indsamler også ikke-personlige oplysninger fra personlige navigationsenheder og nüvifones. Hvis en enhed ikke er registreret på myGarmin.com, er de indsamlede oplysninger ikke tilknyttet til en bestemt bruger og er derfor ikke-personlige oplysninger. Garmin kan f.eks. indsamle oplysninger om, hvor ofte og hvor længe en enhed tændes, samt hvor længe eller hvor hyppigt visse applikationer og funktioner i produktet eller tjenesten bruges. Garmin kan også indsamle oplysninger om, hvilke reklamer der blev vist, hvor ofte der blev klikket på dem, og hvor ofte bestemte handlinger blev udført - f.eks. at gemme en kupon eller foretage opkald eller planlægge en rute til en position svarende til en reklame.

Når du bruger Garmin-produkter og -applikationer eller åbner din konto på myGarmin.com, registrerer vi automatisk logoplysninger. Disse serverlogfiler kan indeholde oplysninger som f.eks. din IP-adresse (Internet Protocol), browsertype, browsersprog, dato og klokkeslæt for din anmodning, klokkeslættene for dine besøg samt de websteder, du har besøgt. Ifølge visse lovgivninger kan disse logoplysninger betragtes som personlige oplysninger.

2. GARMINS BRUG AF OPLYSNINGER

A. Personlige oplysninger: Vi kan bruge dine personlige oplysninger til de formål, der er angivet nedenfor. Hvis vi har til hensigt at bruge dine personlige oplysninger til et formål, der ikke er foreneligt med disse formål, eller hvis vi har til hensigt af videregive dine personlige oplysninger til en type tredjepart, der ikke tidligere er blevet identificeret i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, vil vi give dig besked om dette og give dig mulighed for at frabede dig en sådan brug og/eller videregivelse af oplysningerne.

(i) Generelt. Vi og vores serviceudbydere bruger personlige oplysninger for at kunne give dig trafikoplysninger, for at give dig mulighed for at bruge Ciao!™, vores vennefinder-applikation, samt for at give dig mulighed for at opdatere softwaren på din enhed eller besvare en forespørgsel fra kundeservice. Vi kan også bruge dine personlige oplysninger til interne forretningsformål som f.eks. at vurdere kundetilfredshed og forbedre vores produkter og tjenester.

(ii) Positionsoplysninger. Din fysiske position registreres ved hjælp af signaler fra satellitter og mobiltelefonmaster for at give dig adgang til positionsbaserede tjenester, herunder vejrudsigt, filmtider, trafikoplysninger, brændstofpriser og oplysninger om lokale begivenheder, samt for at forbedre vores produkter og applikationer. Garmins navigationsapplikationer og -produkter indsamler og uploader oplysninger om din position, hastighed og retning med henblik på at forbedre vores og vores strategiske partneres og marketingpartneres produkter og applikationer, give dig trafikoplysninger, mere nøjagtigt beregnede forventede ankomsttider samt udvidede kortfunktioner. Hvis du tilmelder dig Ciao!, vores vennefinder-service, bliver dine positionsoplysninger videregivet til andre brugere, som du specifikt har valgt skal modtage disse oplysninger.

(iii) Feedback på interessepunkter. Vi opfordrer brugerne til at give feedback på interessepunkter - som f.eks. restauranter, golfbaner, lufthavne, butikscentre, benzintanke og mange andre - som er forudindlæst i vores produkter, så der kan gives mere nøjagtige oplysninger om interessepunkterne til dig og andre brugere i fremtiden. Det er helt frivilligt, om du ønsker at give feedback angående et interessepunkt.

(iv) Hændelseslog for reklamer. For applikationer, der indeholder reklamer, f.eks. trafikdata og Ciao!, vores vennefinder-applikation, indsamler vi oplysninger som f.eks., hvilke reklamer der blev vist, hvor ofte der blev klikket på dem, og hvor ofte bestemte handlinger blev udført - f.eks. at gemme en kupon eller foretage opkald eller planlægge en rute til en position svarende til en reklame. Dette giver reklamepartnerne hos visse af vores tredjepartsapplikationsudbydere mulighed for at levere indhold og reklamer, som du har en særlig interesse i.

(v) Sporingslogfiler. Når du tilslutter din enhed til din computer via en USB-port, uploader du visse historikoplysninger til Garmin fra enheden, herunder positionsoplysninger og hændelseslog for reklamer, der er gemt på enheden, og som vi og vores tredjepartsudbydere af applikationer og indhold bruger til at forbedre vores og deres produkter og applikationer.

(vi) Meddelelser. Vi kan bruge dine personlige oplysninger til at sende dig oplysninger om Garmins programmer, invitere dig til at deltage i særlige programmer, tage kontakt til dig, hvis vi ikke har hørt fra dig i et stykke tid, samt fra tid til anden elektronisk sende dig reklamemateriale om Garmins og udvalgte partneres produkter og applikationer. Du kan fravælge at modtage visse marketingoplysninger eller kampagnemeddelelser (se afsnit 8 (Afmelding/valg) nedenfor). Uanset hvad du ønsker at fravælge, kan Garmin stadig fra tid til anden have brug for at sende e-mails af administrative eller forretningsmæssige grunde (f.eks. for at give dig vigtige oplysninger om myGarmin.com eller et produkt eller en tjeneste eller om ændringer af vores betingelser for brug og politikker). Da disse oplysninger kan være vigtige for din brug af myGarmin.com eller af vores produkter og applikationer, kan du ikke fravælge at modtage sådanne meddelelser.

(vii) Kundesupport. Når du tager kontakt til vores kundeservicemedarbejdere via e-mail, telefon eller personligt kan vi indsamle personlige oplysninger, der er relevante for situationen, f.eks. navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse og foretrukken kontaktmetode samt oplysninger om de Garmin-produkter, du ejer, f.eks. serienummer, købsdato og oplysninger angående et support- eller serviceproblem.

(viii) Overholdelse af gældende lov. Vi kan være nødt til at indsamle og beholde dine personlige oplysninger for at overholde gældende lov og som en reaktion på henvendelser fra offentlige myndigheder, herunder offentlige myndigheder fra andre lande end det land, hvor du er bosiddende.

B. Ikke-personlige oplysninger: Da ikke-personlige oplysninger ikke kan identificere dig personligt kan vi bruge sådanne oplysninger til ethvert formål. Garmin indsamler ikke-personlige oplysninger fra enheder, der ikke er registreret på myGarmin.com, og som således ikke har tilknytning til nogen personlige oplysninger. Vi kan bruge disse oplysninger til at registrere brede demografiske tendenser og til på andre måder at forbedre vores produkter eller applikationer. Vi forbeholder os ret til at videregive denne type ikke-personlige oplysninger, som ikke kan identificere dig personligt, til tredjepart til ethvert formål.

I nogle tilfælde kan vi kombinere ikke-personlige oplysninger med personlige oplysninger (f.eks. kombinere dit navn med dit postnummer). Hvis vi kombinerer ikke-personlige oplysninger med personlige oplysninger behandler vi de kombinerede oplysninger som personlige oplysninger, så længe de er kombinerede.

C. Serverlogoplysninger: Vi og vores tjenesteudbydere bruger serverlogoplysninger, herunder IP-adresser, til formål som f.eks. at beregne brugsniveauet for et websted, diagnosticere problemer med myGarmin.com's servere, administrere myGarmin.com samt til de formål, der er beskrevet i afsnit II(A), og vi kan videregive IP-adresser som beskrevet i afsnit III nedenfor. Indsamling af IP-adresser er standardpraksis på internettet og udføres automatisk på mange websteder. Bemærk, at vi behandler IP-adresser, serverlogfiler og relaterede oplysninger som ikke-personlige oplysninger, undtagen når den gældende lovgivning siger noget andet.

3. VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Som beskrevet nedenfor kan Garmin videregive personlige oplysninger, herunder oplysninger, som du afgiver på myGarmin.com, eller oplysninger, som indsamles via vores produkter eller tjenester, til tredjeparter overalt i verden.

A. Tilknyttede selskaber: Vi kan videregive oplysninger, herunder personlige oplysninger, som du afgiver på myGarmin.com eller via vores produkter eller tjenester, til vores datter- og søsterselskaber verden over til brug til de formål, der er beskrevet i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan få adgang til en liste over vores datter- og søsterselskaber i vores seneste årsrapport i formular 10-K, der findes på http://www.sec.gov/cgi-bin/browse-idea?company=&match=&CIK=grmn&filenum=&State=&Country=&SIC=&owner=exclude&Find=Find+Companies&action=getcompany. Vores datter- og søsterselskaber er forpligtet til at beskytte personlige oplysninger i overensstemmelse med denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Garmin International, Inc er ansvarlig for at administrere fælles anvendte personlige oplysninger.

B. Strategiske partnere og co-brandede websteder: Fra tid til anden indleder vi en særlig relation til en anden virksomhed, der ikke er ejet af eller tilknyttet til Garmin, for at kunne tilbyde yderligere funktioner på myGarmin.com eller særlige produkter og applikationer (f.eks. ASUSTek Computer, Inc., som vi indgik en alliance med i forbindelse med visse nüvifone-modeller, eller dit mobiltelefonselskab). Disse særlige relationer kan omfatte co-brandede websteder ("co-brandede sider"). Alle oplysninger, herunder personlige oplysninger, som du afgiver i forbindelse med disse applikationer eller produkter og/eller på en af disse co-brandede sider, vil blive videregivet til disse tredjepartspartnere. Ved at vælge en applikation eller afgive dine oplysninger på disse co-brandede sider, ved at bruge en co-brandet nüvifone eller ved at bestille en applikation, giver du dit samtykke til, at vi videregiver dine personlige oplysninger til disse tredjeparter. Du skal imidlertid være opmærksom på, at tredjeparter generelt anvender personlige oplysninger i overensstemmelse med deres egen praksis for beskyttelse af personlige oplysninger, og du bør derfor kontrollere disse tredjeparters websteder for at finde oplysninger om deres praksis. BEMÆRK, AT DENNE ERKLÆRING OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER IKKE GÆLDER FOR TREDJEPARTERS PRAKSIS FOR HÅNDTERING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER. Hvis du ikke ønsker, at dine personlige oplysninger videregives til tredjeparter af denne type, skal du ikke afgive personlige oplysninger i forbindelse med applikationer eller produkter, der leveres af tredjepart, og/eller sider, der er co-brandet med tredjepart.

(i) Positionsoplysninger: Når du tilmelder dig til visse applikationer, bliver din fysiske placering registreret af mobiltelefonmaster og satellitter og videregivet til vores strategiske partnere. Garmin videregiver oplysninger om din position, hastighed og retning til den tredjepart, der leverer trafikoplysningerne, for at forbedre applikationen, levere nøjagtige trafikoplysninger og beregne mere præcise ankomsttider. Disse oplysninger leveres samlet.

(ii) Ciao!: Når du aktiverer vores vennefinder-funktion, Ciao!, indsamler tredjeparts-netværksudbyderne dine realtidsoplysninger om geografisk placering. Du styrer, hvornår og til hvem din placering videregives, ved at administrere indstillingerne i Ciao!-applikationen og i tredjeparts-netværksudbydernes applikationer.

(iii) Marketingpartnere: På visse af vores applikationer og produkter vises der reklamer. Vi videregiver positionsoplysninger, samt hvilke reklamer du har fået vist, til vores marketingpartnere, så de kan levere mere relevant indhold til dig og undersøge effektiviteten af deres reklamekampagner. Disse oplysninger videregives ved hjælp af et unikt ID, der ikke indeholder nogen af dine registreringsoplysninger. Reklamer og kampagner kan tilpasses til dig, uden at de oplysninger, du angav, da du registrerede dit produkt eller din applikation, videregives.

Vi kan videregive dit navn, din e-mail-adresse og dit postnummer til strategiske tredjepartspartnere til marketingformål, men vi giver dig mulighed for at fravælge en sådan videregivelse af oplysninger eller fremskaffer, hvis loven tilsiger det, dit udtrykkelige samtykke. Da disse tredjeparter bruger dine personlige oplysninger i overensstemmelse med deres egen praksis for beskyttelse af personlige oplysninger, bør du se deres websteder for at få oplysninger om deres praksis. BEMÆRK, AT DENNE ERKLÆRING OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER IKKE GÆLDER FOR TREDJEPARTERS PRAKSIS FOR HÅNDTERING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER.

C. Tjenesteudbydere: Vi kan bruge tredjepartstjenesteudbydere til at hjælpe os med at drive vores forretning og myGarmin.com eller til at administrere aktiviteter på vores vegne. Vi kan videregive dine personlige oplysninger til disse tredjeparter med disse afgrænsede formål. Tjenesteudbyderne får adgang til de personlige oplysninger, de skal bruge for udføre deres opgaver, men de har ikke tilladelse til at bruge de personlige oplysninger til andre formål end at levere ydelser til os. Vi kræver, at de af vores tjenesteudbydere, der har adgang til personlige oplysninger fra EØS, enten tilslutter sig Safe Harbor-principperne eller underlægger sig EU's direktiv om beskyttelse af personlige oplysninger eller en anden tilstrækkelighedserklæring eller indgår en fyldestgørende skriftlig aftale med os.

D. Retshåndhævelse, overdragelse: Vi forbeholder os ret til at videregive dine personlige oplysninger til andre i den udstrækning, vi finder det relevant: (a) under de gældende love og regler, herunder love og regler, der gælder uden for det land, hvor du er bosiddende, (b) for at overholde juridiske processer, (c) som en reaktion på anmodninger fra offentlige myndigheder og politi, herunder offentlige myndigheder og politi fra andre lande end det, du er bosiddende i, (d) for at håndhæve vores vilkår og betingelser, (e) for at beskytte vores drift eller vores datter- eller søsterselskabers drift, (f) for at beskytte Garmins, vores datter- og søsterselskabers, dine ellers andres rettigheder, personlige oplysninger, sikkerhed eller ejendom samt (g) for at give os mulighed for at anvende tilgængelige retsmidler eller begrænse de skader, vi pådrager os.

Vi forbeholder os desuden ret til at videregive alle oplysninger, som vi indsamler fra brugerne, til vores datter- eller søsterselskaber eller til tredjepart i tilfælde af omorganisering, sammenlægning, salg, joint venture, overdragelse, overførsel eller anden form for afhændelse af alle eller en del af Garmins forretning, aktiver eller aktier (herunder, men ikke begrænset til, i forbindelse med en konkurs eller en lignende proces).

4. LINKS, TREDJEPARTSAPPLIKATIONER OG TREDJEPARTS PRAKSIS FOR BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

myGarmin.com og vores applikationer og produkter kan indeholde links til andre websteder, der ikke drives af Garmin, eller dit produkt kan indeholde applikationer, som du kan downloade fra tredjepart. Disse tilknyttede websteder, tjenester og applikationer (herunder, men ikke begrænset til, strategiske partneres websteder) er ikke under Garmins kontrol, og vi er ikke ansvarlige for praksisserne for beskyttelse af personlige oplysninger eller indholdet på sådanne tilknyttede websteder, tjenester eller applikationer, eller links, der findes i tilknyttede websteder, tjenester eller applikationer. Vi stiller sådanne links eller applikationer til rådighed som en service, og at et link findes på myGarmin.com eller i en applikation betyder ikke, at Garmin eller vores datter- eller søsterselskaber bifalder de tilknyttede websteder, tjenester og/eller applikationer. Hvis du afgiver personlige oplysninger via tredjeparts websteder, tjenester eller applikationer, vil transaktionen foregå via tredjeparts websted, tjeneste og/eller applikation (ikke myGarmin.com eller Garmin), og de personlige oplysninger, du afgiver, indsamles og kontrolleres i overensstemmelse med pågældende tredjeparts politik for beskyttelse af personlige oplysninger. GARMIN ER IKKE ANSVARLIGE FOR PRAKSISSER FOR BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER ELLER INDHOLD PÅ WEBSTEDER OG APPLIKATIONER FRA TREDJEPART. Garmin anbefaler, at du gennemser tredjeparts politik for beskyttelse af personlige oplysninger.

5. ANDRE VIDEREGIVELSER

Visse funktioner (f.eks. kamera- og e-mail-funktionerne på din nüvifone) giver dig mulighed for at afmærke positionsoplysninger og videregive disse oplysninger til tredjeparter. Du bør udvise forsigtighed ved brug af disse funktioner, og når du deler positionsoplysninger med tredjeparter. Hvis du vælger at bruge disse funktioner, vil Garmin ikke indsamle eller have adgang til positionsoplysningerne, men det vil udbyderen af tredjepartsapplikationen muligvis. Du bør gennemse applikationsudbyderens praksis for beskyttelse af personlige oplysninger, før du bruger funktionerne.

6. SIKKERHED

Garmin tager forholdsregler inden for rimelighedens grænser for at beskytte mod tab, misbrug, uautoriseret adgang og uautoriseret videregivelse eller ændring af de personlige oplysninger, som er under vores kontrol. Desværre kan ingen dataoverførsel over internettet eller et datalagringssystem garanteres at være 100 % sikker. Selvom vi bestræber os på at beskytte dine personlige oplysninger, kan vi derfor ikke garantere sikkerheden for oplysninger, som du afgiver til os via eller i forbindelse med myGarmin.com eller applikationer, eller som lagres af os. Hvis du har grund til at tro, at din interaktion med os ikke længere er sikker (hvis du f.eks. mener, at sikkerheden for en konto, du har hos os, er blevet kompromitteret), skal du med det samme give os besked om problemet ved at kontakte os i overensstemmelse med afsnit 12 (Kontakt Garmin) nedenfor (bemærk, at underretning via fysisk post vil forlænge den tid, det tager, før vi kan begynde at reagere på problemet).

7. JURISDIKTIONELLE PROBLEMER

myGarmin.com styres og køres af Garmin fra USA og har ikke til formål at underlægge Garmin love eller domsmyndighed i andre stater, lande eller områder end USA. Personer, der vælger at gå ind på myGarmin.com, gør dette på eget initiativ og er selv ansvarlige for at overholde alle lokale love og regler. Vi kan til enhver tid begrænse adgangen til myGarmin.com helt eller delvis for en person, et geografisk område eller en jurisdiktion, som vi vælger efter eget skøn.

8. AFMELDING/VALG

A. Afmelding. Hvis du ikke ønsker at modtage marketing-e-mails fra os, eller hvis du foretrækker, at vi ikke videregiver dine personlige oplysninger til tredjepart til brug i marketingsøjemed, kan du fravælge at modtage marketing-e-mails, eller at dine oplysninger videregives, ved at sende en e-mail til webmaster@garmin.com. Vi beder dig om tydeligt at angive, hvilken af de følgende valgmuligheder du vil fravælge:

(i) Modtage marketing-e-mails fra Garmin og/eller

(ii) Tillade, at Garmin videregiver dine personlige oplysninger til tredjepart til brug i marketingsøjemed.

Vi bestræber os på at efterkomme din forespørgsel, så snart det er muligt. Bemærk, at hvis du afmelder dig som beskrevet ovenfor, kan vi ikke fjerne dine personlige oplysninger fra de databaser hos tredjepart, som vi allerede har videregivet dine personlige oplysninger til (dvs. tredjeparter, som vi allerede har overdraget dine personlige oplysninger til pr. den dato, hvor vi implementerer din afmeldelsesanmodning). Hvis du ikke ønsker at modtage marketing-relaterede e-mails fra sådanne tredjeparter, skal du kontakte disse tredjeparter direkte, eller benytte de afmeldingsprocedurer, der er beskrevet i deres respektive politikker for beskyttelse af personlige oplysninger eller marketing-relaterede e-mails.

Særlig meddelelse til indbyggere i Californien - Rettigheder i forbindelse med personlige oplysninger. Kunder, der er bosiddende i Californien og som har afgivet personlige oplysninger til Garmin, kan anmode om oplysninger om Garmins videregivelse af visse kategorier af personlige oplysninger til tredjeparter til marketingformål. Sådanne anmodninger skal indsendes til os på den adresse, der findes i afsnit 12 nedenfor. Anmodninger af denne type må kun foretages én gang pr. kalenderår.

9. BRUG AF VORES PRODUKTER OG APPLIKATIONER AF BØRN

Vores produkter og applikationer er ikke beregnet til personer under atten (18) år, og vi anmoder om, at sådanne personer ikke afgiver oplysninger via myGarmin.com eller via vores produkter og applikationer.

10. OPDATERINGER AF DENNE ERKLÆRING OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

Vi forbeholder os ret til at ændre denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger fra tid til anden, når vi tilføjer nye produkter og applikationer eller forbedrer vores aktuelle tilbud, samt når teknologierne ændres. Du kan se, hvornår denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger sidst blev ændret, ved at se "SIDST OPDATERET" øverst på denne side. Ændringerne træder i kraft, når vi offentliggør den ændrede erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger på myGarmin.com. Hvis vi foretager væsentlige ændringer af vores behandling af personlige oplysninger, giver vi dig besked om dette ved at lægge en klar og tydelig meddelelse op på myGarmin.com. I den udstrækning, at ændringerne angår oplysninger, for hvilke der kræves samtykke under gældende lov, anmoder vi dig om et sådant samtykke.

11. GENNEMGANG/RETTELSE/OPDATERING AF OPLYSNINGER; DATAINTEGRITET

Garmin tager forholdsregler inden for rimelighedens grænser for at sikre, at alle personlige oplysninger er relevante for og pålidelige til den brug, de er beregnet til. Vi bestræber os også på at sørge for, at oplysningerne er nøjagtige, komplette og opdaterede. Du kan anmode om adgang og anmode om, at fejlagtige eller unøjagtige personlige oplysninger med relation til dig rettes eller tilbageholdes. Du har flere muligheder for at gennemse, rette, opdatere eller på anden måde ændre dine personlige oplysninger:

Du kan sende en e-mail til:

Du kan sende et brev til:

Garmin International Inc.
Webmaster
1200 E. 151st Street
Olathe, KS 66062
USA

Bemærk, at vi for din sikkerheds skyld muligvis skal verificere din identitet, før vi foretager nogen ændringer i dine personlige oplysninger. Du skal tydeligt angive, hvilke oplysninger du vil have ændret, eller at du vil have fjernet dine personlige oplysninger fra vores aktive database. Bemærk, at ændringerne muligvis ikke træder i kraft med det samme. Bemærk desuden, at vi muligvis må beholde visse oplysninger til dokumenteringsformål, og der vil muligvis også findes restoplysninger i vores databaser eller andre registre. Endelig er vi ikke ansvarlige for at fjerne oplysninger fra eller opdatere oplysninger i databaser tilhørende tredjeparter, som vi allerede har videregivet dine personlige oplysninger til.

12. KONTAKT GARMIN

Hvis du har spørgsmål til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger eller til vores praksis i denne forbindelse, kan du kontakte:

Garmin International Inc.
1200 E. 151st Street
Olathe, KS 66062
USA

Telefon: 913-397-8200
Fax: 913-397-8282
E-mail: webmaster@garmin.com