Findes der noget mere enerverende end en bilkø, når du har travlt? Med en trafikmodtager til din Garmin bilnavigator er du foran, når der er kø på motorvejen. Du sparer tid, brændstof og mentalt overskud. Meldinger om trafikforsinkelser som vejarbejde eller ulykker kommer op på skærmen i god tid, og din navigator er straks klar med et forslag til en alternativ rute udenom problemet.
Der findes tre forskellige muligheder for trafikmeldinger (TMC) på en Garmin bilnavigator:
Visse af vore topmodeller modtager i dag trafikmeldinger som en nüLink!™ onlinetjeneste via mobilnettet. Trafikmeldingen går igennem uden forsinkelse – den modtages i samme øjeblik, som den udsendes af Vejdirektoratet eller den lokale udbyder. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet ved traditionelt TMC, som distribueres via radio, og hvor meldingerne udsendes med et antal minutters mellemrum. Dækningen på mobilnettet er komplet de fleste steder, så man meget sjældent er udenfor modtagelse. I Danmark varetages trafikmeldinger alene af det statslige organ Vejdirektoratet, mens de statslige services på din vej rundt i Europa ofte er suppleret af private udbydere – med Connected Traffic er du dækket ind med lynhurtig opdatering i hele Europa. nüLink!™ med Connected Traffic er abonnementsbaseret og medfølger visse af vore navigatorer, typisk gratis det første år.
Vores mest populære løsning for trafikmeldinger er Premium Traffic, som modtager meldinger via en radiomodtager. Med Premium Traffic har du i hele produktets levetid maksimal dækning i Europa, hvor de statslige vejdirektoraters dækning mange steder suppleres af private udbydere: Overalt er du sikret den højeste grad af information, så du kan holde dig fri af køerne på bilferien. Ved færdsel i vore nordiske broderlande er Premium Traffic en rigtig god følgesvend, da dækningen også i disse lande mange steder er privat. Premium Traffic kan medfølge navigatoren eller tilkøbes kompatible modeller. Der kan desuden tilkøbes dækning udenfor Europa, eksempelvis i Nordamerika.
Med den traditionelle trafikmeldingsmodtager er du dækket ind i de områder, hvor meldingerne udsendes gratis, typisk af et statsligt organ – eksempelvis i Danmark, hvor alle meldinger håndteres af Vejdirektoratet. Free Traffic-modtageren kan medfølge navigatoren eller tilkøbes kompatible modeller.