Garmins Fleet Management Interface (FMI) er for virksomheden som gennem flådestyring ønsker at reducere omkostninger, højne effektiviteten og øge sine indtægter. Benyt Garmin-navigatorer i virksomhedens bilpark, og overvåg den med din eksisterende løsning - eller konsulter en af vores partnere for sammensætning af den optimale løsning til din virksomheds behov.
Størstedelen af Garmins bilnavigatorer fungerer med de fleste af markedets førende flådestyringsløsninger. Din nüvi® eller dēzl™ forbindes til en online ”black box” i bilen, og datakommunikation mellem køretøjet og eksempelvis hovedkontoret er nu skabt.
Tænd navigatoren og du vil nu få adgang til menuen ”My Fleet”. Her kan du læse beskeder, se hvilke destinationer der skal besøges, modtage og svare på besøgsanmodninger fra hovedkontoret, skifte førerprofil eller finde en adresse eller interessepunkt.
Garmins flådestyring og beskedsystem giver mulighed for at give føreren beskeder direkte på skærmen, eller sende føreren en ny destination med automatisk beregning af en ny rute. Dagens besøg kan således koordineres og prioriteres centralt med et konstant overblik over, hvor virksomhedens køretøjer og førere befinder sig.
Siden 2005 er Garmins Fleet Management Interface (FMI) blevet benyttet og supporteret af mere end 200 af verdens førende virksomheder inden for flådestyring. Det har medført mere end 100.000 løsninger, som kan skræddersys til hver enkelt kundes behov. Uanset om ønsket er fuld integration med et eksisterende back office-system eller blot en simpel track and trace-løsning for virksomhedens bilpark, kan en af vores partnere imødekomme dine behov.
Øvrige partnere kan du finde på den globale liste over partnere.