AIS bør findes på enhver båd

Med AIS kan du se de øvrige fartøjer på vandet på din plotterskærm og holde et absolut overblik over, om din båd er på kollisionskurs med et andet fartøj, selv ved den ringeste sigtbarhed – naturligvis med mulighed for alarm. En fantastisk forøgelse af din sikkerhed på vandet, oven i købet til en lav pris. Derfor mener Garmin, at AIS hører hjemme på enhver lystbåd.

 
AIS-systemet udveksler sejladsinformationer mellem fartøjer via den VHF-antenne, som i forvejen findes på de fleste både. Modtagevidden er afhængig af udstyr, men måles i tocifrede antal sømil. Alle større skibe udsender information om identitet, hastighed, kurs, kontaktoplysninger med mere. Informationerne opfanges af en modtager på din båd, og din søkortplotter viser, hvem der er i området, og om deres kurs er risikabel.

AIS er blevet særdeles udbredt i Skandinavien, hvor selv de mindste lystbåde vælger AIS som det første på udstyrslisten efter plotter/ekkolod og VHF-radio. Der kan enten være tale om en modtager, som viser andre skibe, eller en sender/modtager, som desuden udsender information om din egen båd – det giver naturligvis en ekstra tryghed at vide, at din båd også kan ses af andre. Garmin AIS er ”black box”-løsninger, hvor selve enheden er gemt af vejen, men betjenes via kortplotteren.

Bemærk Garmins fordelagtige pakkeløsninger, hvor AIS sælges sammen med VHF. Garmin AIS er for alle, der færdes på vandet.