Livstidsabonnement på kort

²Hvis du køber et nüMaps Lifetime-abonnement (sælges separat eller medfølger til visse GPS-modeller), modtager du opdateringer, når og såfremt sådanne opdateringer gøres tilgængelige på Garmins websted i løbet af hele produktlevetiden for ét kompatibelt Garmin-produkt, eller så længe Garmin modtager kortdata fra en tredjepartsleverandør, afhængigt af hvad der først indtræffer. Et produkts levetid angiver den periode, hvor produktet (a) har tilstrækkelig hukommelseskapacitet og andre nødvendige tekniske funktioner til at anvende aktuelle kortdata og (b) kan fungere som tilsigtet uden større reparationer. Et produkt vurderes til at være ude af brug og levetiden til at være udløbet, hvis ingen opdateringer er blevet downloadet til produktet i en periode på 24 måneder eller mere. Medmindre andet er angivet, bliver de opdateringer, du modtager i forbindelse med abonnementet, opdateret til det samme geografiske område, som oprindeligt fulgte med dit Garmin-produkt, da du købte det. Indhold fra tredjepartsleverandører kan blive ændret. I nogle tilfælde har dit Garmin-produkt muligvis ikke tilstrækkelig hukommelse tilbage til, at du kan indlæse en opdatering til kortdataene. Hvis det er tilfældet, skal du enten (a) vælge reduceret kortdatadækning for dine opdateringer eller (b) købe et microSD/SD-kort separat (det, der er relevant for dit Garmin-produkt) og indlæse hele eller en del af kortdatadækningen for dine opdateringer på hukommelseskortet og indsætte det i microSD/SD-kortstikket i dit Garmin-produkt. Hvis ingen af forholdsreglerne under (a) eller (b) kan bruges til at afhjælpe produktets mangel på tilstrækkelig resterende hukommelse, kan Garmin konkludere, at produktets levetid er udløbet. Garmin kan når som helst opsige dit nüMaps Lifetime-abonnement, hvis du overtræder et eller flere af vilkårene i denne aftale eller dit abonnement. Dit nüMaps Lifetime-abonnement kan ikke overføres til et andet Garmin-produkt.