Nøjagtighed af aktivitetstracking og fitnessmålinger

Garmin wearables er beregnet til at være værktøjer, som kan give dig oplysninger, der fremmer en aktiv og sund livsstil. Garmin wearables har sensorer, der registrerer dine bevægelser og andre data. De data og oplysninger, som disse enheder leverer, er beregnet til at være en tæt vurdering af din aktivitet og de registrerede data, men de er muligvis ikke fuldstændig nøjagtige. Garmin wearables er ikke medicinsk udstyr, og de data, de leverer, er hverken beregnet til at blive brugt til medicinske formål eller til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdom. Garmin anbefaler, at du konsulterer din læge, før du begynder på et motionsprogram.

Nøjagtighed af håndledsbaseret pulsmåling (Elevate)

Den optiske håndledsbaserede pulsmåler er et vigtigt redskab, der kan give en nøjagtig vurdering af brugerens puls på ethvert tidspunkt. Den optiske pulsmåler er designet til at forsøge at måle en brugers puls 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Den frekvens, pulsen måles med, varierer og afhænger af brugerens aktivitetsniveau. Når du påbegynder en aktivitet med din optiske Garmin pulsenhed, vil den optiske pulsmåler give feedback oftere, idet den optiske sensor er tændt hele tiden og forsøger at måle pulsen på kontinuerlig basis under en given aktivitetsperiode. Formålet er at give brugeren mere hyppige og nøjagtige pulsmålinger under en given aktivitet.

Selvom vores pulsmålerteknologi er af højeste kvalitet, er der naturlige begrænsninger for teknologien, hvilket kan gøre nogle af pulsmålingerne unøjagtige under bestemte forhold. Disse forhold kan for eksempel være brugerens fysiske karakteristika, enhedens pasform og typen og intensiteten af aktiviteten som beskrevet ovenfor. Pulsmålerdata er ikke beregnet til at blive brugt til medicinske formål eller til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge sygdom.

Nøjagtigheden af håndledsbaseret pulsmåling under svømning er meget begrænset. Garmin kan ikke anbefale at anvende håndledsbaseret pulsmåler til svømmeaktiviteter, og på visse produkter deaktiveres pulsmåleren under svømning. Garmin anbefaler at anvende HRM-Swim™ eller HRM-Tri™ pulsrem om brystet med kompatible enheder til registrering af pulsen under svømning.

Nøjagtigheden af håndledsbaseret Pulse Ox

Pulsoximetrimålinger (Pulse Ox) er tilgængelige for visse Garmin wearables. De kan give et estimat af brugerens perifere iltmætning i blodet (SpO2%) på det tidspunkt, hvor funktionen tilgås. For visse enheder kan den også bruges til at måle med jævne mellemrum i løbet af dagen sammen med en visning af brugerens højde eller elevation.

Mens der gøres alt for at sikre en høj grad af nøjagtighed, er der visse begrænsninger, som kan medføre unøjagtige målinger. Brugerens fysiske karakteristika, tilpasningen af enheden og omgivende lys kan påvirke målingerne. Garmin kan med tiden lancere enhedssoftware for at forbedre aspekter af målingerne. Pulse Ox-data er ikke beregnet til at blive brugt til medicinske formål eller til at diagnosticere, behandle, helbrede eller forebygge nogen form for sygdom.